Indre styrke - fordi selvværd kommer indefra.

Tarot-kort

Kender du allerede Tarotkort og véd hvad de kan?


For mig er kortene en slags støtte. En vejleder når jeg ikke selv mærker svaret klart, og en tryghed fordi jeg ved at jeg altid har en "kommunikations-kanal" som hjælper mig med at forbinde til noget højere, dybere, mere end mig selv. 



Jeg er uddannet Tarotlæser ved Anja Busack og har arbejdet med kortene i mange år. 

-jeg laver oplæg med respekt for både modtager og kortene, og læser aldrig på sygdom, ufødte børn eller personer der ikke selv har bedt om det.


Tarot giver ikke endegyldige svar, men kan bruges som en rådgiver, et terapeutisk redskab der har adgang til et lag dybere end vi selv, med vores almindelige hverdags-rationale, har adgang til.


Er du nysgerrig på tarot laver jeg sommetider små oplæg på 3 kort, hvor du beskriver den situation du ønsker at blive klogere på, jeg hjælper med at formulere spørgsmålene konstruktivt og så laver jeg en læsning til dig.



Healing

Healing handler om energi. 


Healing er en måde at kanalisere Universets energier med det primære formål at skabe balance. 


Jeg er uddannet Reiki-Master og min måde at arbejde med healing og energier tager stærkt afsæt heri, men over tid har jeg udviklet min intuition og fornemmelse for Universet så jeg har en bredere palette at gøre godt med. 


Jeg arbejder altid med respekt for modtageren og har en meget fintfølende "radar" i forhold til sårbarhed og eventuel modstand på specifikke områder.


En healing-session med mig vil altid starte med ren, lys energi, grounding og afbalancering af chakra, inden jeg kigger på det du måske har bedt mig hjælpe med.
-men hvis energi og intuition guider mig et andet sted hen har jeg tillid til Universets vejledning og følger dét i stedet. 
Når det sker, har jeg som regel en stærk fornemmelse af hvorfor jeg bliver guidet et andet sted hen, men ind imellem hænder det at forklaringen bare er "det føltes rigtigt".



En anden, "light-udgave" er 15 minutters fjernhealing hvor jeg sender energierne til dig på et aftalt tidspunkt uanset hvor du er eller hvad du laver.
Du behøver ikke sidde, ligge eller gøre noget særligt for at modtage fjernhealing, energierne skal nok nå dig uanset.
Men hvis du vil opleve healingen anbefaler jeg at sætte tid og mulighed af til at finde ro, evt. meditere, imens.


Hands-on healing er bedst til at adressere specifikke ting, mens fjernhealing primært handler om at afbalancere af chakra og løfte din generelle energi.